Ja? | Skal vi ikke ses? Bare hygge. Og snakke og sludre om gamle dage og nye dage. Og måske spille lidt kongespil eller ringspil eller kaste gris eller slå til et bat eller bare nyde en sommerdrink. |
Hvad?!? | Altså, vi mødes. Du har måske lige et kongespil eller et ringspil i skabet. Måske ligger der også en frisbee eller en bold helt nederst – og det tager du selvfølgelig med. |
AHVAD?!?! | Jo, ude i det grønne. Du har taget drikkevarer med til dig selv, og til sådan noget fællesnoget har du måske en pose chips eller noget krølsalat og et æble med i tasken. Hvad du selv synes, giver mening at dele sådan lidt rundt, så det ikke bliver alt for "mig"-agtigt. |
Hvem? | De Gamle Gule. Eller dem, der har haft med Gule at gøre. Eller dem der ikke har haft med Gule at gøre, fordi de ikke ved, hvad Gul er, men som har været i Cirque engang, og som derfor har arbejdet sammen med dem, der blev til Gule senere. Og vi kan nok ikke huske alle, selvom vi elsker dem, så hvis du lige tænker "Hey, ham dér, ham taler jeg stadig med, han vil nok også elske at komme", så skriv/ring/send en brevdue til "ham dér" og fortæl ham adressen på denne side. Og hvis det er en "hende dér", må du også gerne. |
Hvorfor? | Fordi vi nok inderst inde savner hinanden en lillebitte smule. |
Hvornår? | Fredag 23. august fra klokken 16 og fremad. Du behøver ikke komme til tiden, det går nok. |
Hvor? | Frederiksberg Have, lige dér ved træerne. Lige lidt inde og lidt til højre, hvis man går ind der, hvor der nogle gange er nogen, der står på skøjter (det gør de mest om vinteren) og så lidt fremad. Og hvis du er helt rundt på gulvet (græsset), så kig på kortet nedenfor. |
MEN....? | Der er ingen forpligtelser og ingen andre planer end at vi mødes dér og hygger os. Og hvis det står ned i stænger, så tager du selvfølgelig i svømmehallen i stedet. Men for at vi lige får en fornemmelse, må du hjertensgerne kaste en skrivelse af sted til Lasse (, eller SMS på 3073 3333) – så vi ved, om vi bliver 3 eller 30. |